mandag den 25. august 2014

Ude af øje, ude af sind.

Ja, ude af syne, ude af sind - siger man !

Det er det vi siger, når vi bare skubber ting væk. Men alligevel har vi det i baghovedet...
   Vi mennesker er i stand til at tænke "men det var der jo", hvilket vel egentlig ugyldig-gør ordsproget. For det der nu engang var, det befinder sig stadig i vores sind.. ? Og da det så stadig er her, på den ene eller den anden måde, hvad gør vi så ved det?

Det kan godt være vi ikke kan se det - som for eksempel støv, men det er der jo alligevel! Derfor skal der vel også gøre noget ved det! Hvad nu hvis det hober sig op? Hvad nu hvis der danner sig mere af det, som vi bare har kastet hen, og lader som om ikke eksisterer?

Vi mennesker besidder så mange sjove og alligevel dybt uhyggelige egenskaber. Vi er i stand til for mange ting.
   Det vildeste vi er i stand til, er at udgive os for noget, vi ikke er.  - Ved vi egentlig, hvem vi selv er?

Hjernen ved så meget mere end vi selv gør, trods det er en del af os. Men den deler ikke sin viden. Det er et selvstændigt individ, som alligevel er en del af os. Kan man gå så lang at sige, at det er en form for en ond og bedrevidende halvdel? Den har jo magten over os, og specielt i vores underbevidsthed.

Det er lidt som om, at det er dette her individ, som har fuldstændig kontrol over os, men vi er alligevel i stand til at tænke selv, for ellers ville jeg nok ikke "få lov" til at tænke denne tanke.
   Jeg ved det er fuldstændig absurd, men hey, det er hvad bloggen er til for.

I må tro jeg er sindsyg. Haha

Mc.